Hvor lang tid er det bedst at træne?
Et spørgsmål der ikke er et 100% facit til – men som hovedregel bør dine performance / styrke træninger varer mellem 45-60 min i alt.
Gældende for konditionstræning er ofte 20-30 min, men her er det svært at komme med et fast svar, da det afhænger af det større perspektiv. Hvad er målet med den pågældende træning, hvilken anden træning er der ellers i løbet af ugen m.v.
Din træningserfaring spiller en rolle
Der er kæmpe forskel på om du har styrketrænet i 3 år eller 3 måneder. Din evne til at restituere vil være anerledes, men lige så meget din teknik i forskellige øvelser. Selvom du har trænet i mange år, betyder det dog ikke at din teknik er bedre, men det skal stadig tages med i overvejelserne.
Periodiseringen af dit program, vil i høj grad afhænge af din erfaring, og behov ift. Intensitet og volumen. En nybegynder vil aldrig kunne tolere en lige så stor volumen som en øvet.
Ligeledes vil dit niveau med stor sandsynlighed, være med til at afgøre hvilken form for periodisering, som vil fungere bedst. Skal det være ‘undulating periodization’ eller lineær periodisering?
Andre aktiviteter i hverdagen?
Løber du ved siden af din styrketræning, eller dyrker du sport på lavere niveau for sjov, eller hvor styrketræningen ikke direkte har til formål at optimere din præstation, skal det stadig med i overvejelserne.
Al aktivitet er aktivitet, og det er derfor nødvendigt at dette tages med, når dit program designes – og hermed også længden af træningen. Spiller du fodbold 3-4 gange om ugen, vil du med stor sandsynlighed ikke kunne styrketræne 4 gange om ugen og restituere optimalt, hvilket vil påvirke dine resultater.
17 ting du bør overveje når du laver dit program
Du kan med fordel læse dette indlæg, som beskriver 17 punkter du bør overveje ved valg af program. Klik her.